Mindeside Cherie KNN 2091

Cherie KNN 2091


Føniks KNN 103 • Kresta ROR 10383 • Martell DH 182


Et af de sværeste beslutninger jeg nogensinde har måtte tage var at lade Cherie få fred.

Jeg husker dagen 5. december 2012, som var det i går - og nej, hvor jeg savner hende - HVER ENESTE DAG. 

 For evigt gemt i mit hjerte og aldrig glemt 


MINDESIDE FOR CHERIE KNN 2091

Allerede i 1998, altså da Cherie var 5 år, blev hun ramt af forfangenhed, og ridningen blev derfor lagt på hylden. Istedet trak jeg nogle føl på hende - en beslutning, som jeg på ingen måde fortryder. Hun gav sit dejlige sind videre til sine afkom. Hun var generelt bare en hest med meget personlighed, og den skinner igennem selv hos hendes børnebørn. 


KÅRING OG SKUE:


I 2003 blev Cherie stillet til kåring i Knabstrupperforeningen af Danmark og fik følgende karakter:  6665  67  66  6

Beskrivelse: Lidt uharmonisk hoppe af jævnt god type. Middel dybde og bredde. Ret godt hoved. Tynd, lavt ansat hals. Stejl skulder. Særdeles velmarkeret manke. Muskelfattig overlinie. Stram lænd. Middellang, fladt kryds. Passende føre lemmer, lidt indfodet for. Uenergisk, jævnt fremgribende skridt, men snæver. Middel trav og galop, mere afskub ønskes. 


Hun var som sagt forfangen, hvilket både fremgik af både huld og energi. 


I 2009 var Cherie med på Roskilde Dyrskue både som følhoppe men også med samling.


Beskrivelsen som følhoppe: Hoppe af god ridetype. Kønt hoved. Velansat, velformet hals. God skulder og velmarkeret manke. God overlinie. Lemmerne passende føre og tørre. middel skridt. Let trav. Følhoppe fremvist i særdeles god kondition. 

23. point.


Beskrivelse for samling: Samling består af stammoder og to døtre. Alle af god ridetype med kønne hoveder. Alle velansat og velformet hals. Ret god skulder og markerede manker. Gennemgående passende føre lemmer. Bevægelsen middel i skridt og let i trav. Døtrerne lever ikke helt op til moderens standart. 

22. point 


Ligeledes stillede Cherie med samme samling og i samme år (2009) i Knabstrupperforeningen for Danmark, hvor hun blev tildelt BRONZEMEDALJE for afkom med følgende beskrivelse: Samlingen er ret ensartet af størrelse og type. Bestående af passende store hopper af tilfredsstilende type. Kønt hoved, middellang hals. Overvejende ret god skulder. Velmarkeret manke. Gennemgående lidt lang stram lænd og middellangt velformet kryds. Lemmerne passende føre, de fleste med tilfredsstilende benstillinger. Bevægelsen overvejende ret fremgribende, en enkelt noget stram bag.  

AFKOM EFTER CHERIE:


År 2000 : Daisy efter Mr. Chapman PAH 26 (Hoppe)


År 2002 : Sherdil KNN 185 efter Felix KNN 140 (Hingst)


År 2004 : Tedessa KNN 2414 efter Felix KNN 140 (Hoppe)


År 2005 : Stald Buch's Dixie RKNN 2412 efter John Wayne KNN 155 (Hoppe)


År 2007 : Surprise Child (Hingst)


År 2009 : Stald Buch's Fantanasi KNN 2728 efter Max Højgård KNN 157 (Hoppe)


År 2011 : Stald Buch's Charlos efter Theis af Virklyst KNN 179 (Hingst)


Kontakt

Sdr. Jernløsevej 20A

DK4420 Regstrup

info@staldbuch.dk

Mobil: +45 52477718

Sidste nyt

15. vovember 2019:
Vi er på forkant, og ønsker alle en rigtig GLÆDELIG JUL og et GODT NYTÅR. 

8. juni 2019:
Stald Buch's Ki-Kira er kommet hjem igen

3. juni 2019:
Funfarms Afonya på Roskilde Dyrskue 2019

Stald Buch

Stald Buch er et lille hobby stutteri af Danmarks nationale hesterace, knabstrupperen.


Efter 5 års pause (perioden 2012-2017) fandt jeg igen glæden ved heste - tag et kig rundt på min hjemmeside. 

© Copyright 2009-2019.